Toshiba klar med HD DVD-bærbar

Toshiba annoncerede tidligere tirsdag, at selskabet har udviklet en bærbar computer med næste generations HD-DVD-drev. Udviklingen sker på trods af den truende formatkrig med Sony.

I begyndelsen af 2006 sender Toshiba en bærbar computer på gaden, som bliver udstyret med et HD DVD drev, der er Toshibas bud på det nuværende DVD-formats afløser.

HD DVD-formatet giver brugerne adgang til at se højopløsnings video-billeder optaget i HD DVD.

Slagsmålet mellem de inkompatible formater HD DVD og Blu-ray svarer til den krig, der for en generation siden stod mellem video-formaterne VHS og Betamax. Dengang endte VHS med at blive det dominerende format, og Betamax uddøde.

Toshiba sagde i sidste måned, at virksomheden var i dialog med Sony for at finde en løsning på format-krigen, men at der ikke blev fundet en løsning, og at Toshiba derfor går videre med produktionen til HD DVD-formatet.

Det er mægtige fjender, der står overfor hinanden i format-krigen. Bag Sony på Blu-ray-fronten står filmstudier som LGHE og Walt Disney og spiludviklere som Electronic Arts. Også computerproducenter som Apple, HP og Dell støtter Blu-ray.

Overfor dem har Time Warner, Universal, New Line Cinema og senest også Microsoft annonceret, at de støtter Toshiba og NEC's HD DVD-format.

De konkurrerende formater lover begge højopløsningsbilleder, bedre lyd, langt større optagekapacitet og forbedret kopisikring.

En enkelt lags Blu-ray skive kan indeholde op til 25 gigabytes data, mens en dobbeltlags skive kan indeholde op til 50 GB svarende til 10 konventionelle DVD'er eller 70 musik-cd'er.

Til sammenligning kan en HD DVD-baseret skive i dag indeholde op til 30 GB.

Toshibas nye bærbare med HD DVD-drevet bliver udstillet på Ceatec Japan 2005, på Makuhari Messen, Chiba Prefecture, fra den 4. til den 8. oktober.

Relevante links

http://www.hddvdprg.com/about/member.html" target="_new">Liste over HD DVD-støtter

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet